Fjernelse af en tand

Helingsforløb

Der er almindeligvis ingen komplikationer i forbindelse med helingen, når du har fået fjernet en tand.

Smerter

Hvis du vil undgå smerter er det bedst at tage smertestillende midler inden bedøvelsen ophører, som regel indenfor 1-2 timer efter starten af indgrebet. Det er en god ide at være "foran" smerten det første døgn.
Der kan bruges følgende håndkøbsmedicin:

Forholdsregler

Du skal holde dig fra hårdt fysisk arbejde det første døgn.
Der kan forekomme let sive blødning det første døgn. Det forebygges bedst ved at holde hovedet højt, samt ved at tygge sammen på et par gazestykker eller et rent sammenfoldet lommetørklæde i 10-30 minutter. Dette kan gentages efter behov.
Såret skal have ro. Derfor er det vigtigt, at du ikke pille med tungen eller fingeren. Du må heller ikke "suge" i såret. Det kan medføre, at det størknede blod i hullet suges ud, hvilket kan give stærke smerter.
Du skal vide, at rygning hæmmer heling af sår i mundhulen.
Placer evt. en ispose på kinden udfor området, hvor tanden er fjernet, i nogle timer efter operationen.

Spisning

Du bør først spise når bedøvelsen er forsvundet.
Vi anbefaler relativ blød og ikke for varm kost den først dag. Herefter ingen særlige restriktioner - brug evt. mest den "raske" side.

Renhold

Du skal vente lidt med at børste tænder i det opererede område.
Skyl med klorhexidin 0.1 - 0.2% som er desinficerende eller lunkent saltvand (1 teske husholdningssalt til et glas vand). 2 - 3 gange dagligt i de første 5 - 6 dage.

De følgende dage

Dagene efter er der ofte øget hævelse, som dog falder igen. Kan evt. dæmpes med varmepude/lampe (10 min. 2-3 gange om dagen).
Der kan være nedsat gabeevne og ømme lymfekirtler, men ellers bør smerterne være aftagende.

Komplikationer

I tilfælde af kraftig efterblødning - hold hovedet højt og bid hårdt sammen på et stykke gaze eller et rent sammenfoldet lommetørklæde i en œ time. Gentag med nyt gaze. Hjælper det ikke så kontakt klinikken eller opsøg skadestue.
Der ses meget sjældent betændelse i forbindelse med fjernelse af en tand, men tiltager hævelsen efter et par dage, får du begyndende synkebesvær og feber bør du straks kontakte klinikken.
I nogle tilfælde kan der efter et par dage opleves en meget kraftig og skarp smerte, som stråler fra såret og op mod øret. Det kan skyldes at "blodproppen" i såret er faldet ud, og man har fået en blottet knogle. Kan smerterne ikke holdes nede med piller bør du kontakte klinikken.

Tråde

Hvis du er blevet syet skal trådene fjernes efter 5 - 7 dage.

Tilbage til oversigten

Tandlægecenter Svanen  ·  Lyngby Hovedgade 27, 4.  ·  2800 Lyngby  ·  45 88 96 88